Fruens Bøge

 




















For år tilbage var der en serie på fjernsynet “Have gun will travel”.  Hvis vi oversætter det dilemma til nutiden kunne det lyde: “Har detektor vil søge” - - men hvor??

Problemet er nok størst i landbrugets vækstperiode, hvor markerne er tilsået med korn, raps eller andet, og så er det rart at have en park eller skov hvor man kan søge hele året.

Så derfor rettede jeg henvendelse til Odense Kommune for ca. 2 år siden og anmodede om tilladelse til at medlemmer fra Harja måtte søge i Fruens Bøge.

Jeg påpegede overfor kommunen, at når vi havde været der var jorden renere end da vi kom, idet vi fjernede ølkåpsler og deslige ved vores søgninger.

Vi blev enige om at hvis der var mere end 12 personer til en søgning, skulle vi meddele det til kommunen, og at vi ikke gravede i arealer med græsplæne.

De regler kunne vi sagtens sige ja til, da det jo er en helt normal procedure for Harja.


Men først lidt om Fruens Bøge:

Fruens Bøge et skovareal på ca 24 hektarer som ligger ca. 5 km syd for byens centrum. Området mod øst afgrænses af Odense Å.

Syd for parken går Svendborg jernbanen. Da jernbanen til Svendborg blev anlagt i 1876 havde Fruens Bøge allerede været et yndet udflugtsmål for odenseanerne i ca. 50 år, og alt tyder på at Fruens Bøge Station blev opført af hensyn til besøgende til skoven.

For at forstå betydningen og populariteten af Fruens Bøge skal man tænke tilbage til en tid hvor folk boede i små og trange boliger, smalle gader, ingen legepladser, og ingen af de moderne bekvemmeligheder vi omgiver os med.

Om søndagen valfartede folk til skoven, de velhavende kørte i egne hestekøretøjer eller hestedrocher, de fattige måtte gå den 4 -5 km lange vej.

I 1840 blev Christian Benzon ejer af Fruens Bøge, som dengang hed Christiansdals Skov. Han lod straks herefter skoven blive offentlig tilgængelig for alle, dog med undtagelse af et område som var forbeholdt den nystiftede “Foreningen,” en forening for det “bedre borgerskab”.

Foreningens område lå omkring der hvor der i dag er legeplads. Samtidig sørgede han for at få bevillinger til de traktørsteder, som allerede fandtes i skoven.

Odense Kommune købte Fruens Bøge og nogle af de omliggende arealer omkring 1875-76 ca. samtidig med at jernbanen blev anlagt.

Udviklingen fortsatte og nu var cyklen ved at blive populær og flere og flere tog turen til Fruens Bøge på cykel.

Cykelsporten havde hidtil haft en primitiv cykelbane i Ansgars Anlæg Odense, men den var i elendig forfatning, og da en anmodning til Odense Kommune om istandsættelse blev afslået, købte en kreds af cykelentusiaster et areal lige overfor Fruens Bøge station.

Her blev der i 1894 anlagt en 340 m lang jordbane, som året efter blev cementeret.

Thorvald Ellegaard fra Fangel, senere 6 dobbelt verdensmester i cykelløb, var med til at gøre cykelbanen  berømt.

Cykelsporten var dengang enormt populær, og til et godt stævne kunne der nemt komme 3.000 tilskuere.

Det var også en af årsagerne til at Odense Kommune i 1898 etablerede Danmarks første cykelsti langs med Søndre Boulevard. Man fyldte den ene vejgrøft op med jord og glattede det lidt ud. Omkring 1910 blev cykelbanen solgt til byggegrunde.


I 1882 oprettedes der en sejlrute fra Odense til Fruens Bøge  med en enkelt båd, og allerede i 1886 blev sejladsen udvidet med en ekstra plus store slæbebåde.  På en god sommersøndag kunne man befordre indtil 400 personer i timen i hver retning. Det siges at sangen: “Sejle op ad åen” stammer fra den tid da odenseanerne sejlede ud til Fruens Bøge. Den er nok “komponeret” på hjemturen

På det tidspunkt var der fem restauranter i Fruens Bøge, nemlig Carlslund, Røde Hus, Skovlyst, Sorgenfri og Pavillionen.


Pavillonen blev opført i1883

Efter billeder at dømme må Pavillonen havde været en fantastisk flot bygning.

Indtil 1905 skulle man have medlemskort for at komme ind til de ugentlige arrangementer - og medlemskab var kun for det finere borgerskab.

Selvom der blev løsnet op for reglerne, så var der stadig omkring 1900 tallet en bestemmelse om at "Tjenestepiger og hunde ikke havde adgang"!

Udviklingen og tiden bevirkede at Pavillonens storhed falmede lidt efter lidt og i begyndelsen af 1930erne havde den udspillet sin rolle.

Derefter blev pavillonen brugt til undervisning af unge arbejdssløse og under anden verdenskrig blev den brugt som kaserne for det danske militær. Efter krigen blev den brugt til at huse tyske flygtninge. For tilsidst at blive nedrevet i 1946.


Enhver kan sige sig selv at med flere hundrede tusinder af besøgende til Fruens Bøge i over 150 år, må der ligge en masse mønter og vente på at blive fundet.

Det gør der sikkert også, men har vi været dygtige nok til at finde dem??

Nogle få medlemmer fra Harja og undertegnede har fundet omkring 300 til 400 mønter, deraf en stor del af sølv. Ud af mine 36 sølvmønter er de 24 på størrelse med en sølv tiøre eller 4 skilling. Den ældste mønt er fra 1730, og den med højeste værdi er en fantastisk flot 16 skilling fra 1856. Kobbermønterne er desværre mange gange tæret.



Jeg har været heldig at finde 3 tabte pengepunge, de to havde ligget i jorden så længe, at pungen var tæret op.

Den tredie, en drengepung med 20 mønter fra før 1916, var i rigtig god stand.


Da vi startede søgningen i Fruens Bøge var det kun et fåtal af vore medlemmer som havde en GPS.

Set i bakspejlet i dag ville det have været rart hvis samtlige møntfund havde været registreret, så kunne vi måske have sporet os frem til gamle stier og veje?


Det var en spændende  periode, men “armen” er blevet træt - den fylder snart 86, så jeg har solgt min detektor                              

Gunnar Hønborg                                                                                         



Tilbage til forside


Tilbage til Metaldetekting

Tilbage til register