Gibb River Road.


Kimberley er et spændende, øde og vildt område i det nordvestlige Australien på størrelse med Frankrig eller ca.12 gange så stort som Danmark. De 3 største byer

Kununurra, Broome og Derby har tilsammen ca. 12 til 13.000 indbyggere, resten af dette kæmpeområde har kun


3 til 4000 indbyggere.


Kununurra  med sine 6000 indbyggere ligger i den østlige del af Kimberley, derfra er der to veje mod vest. Den

australske hovedvej no.1 som går nedenom Kimberley og over til Derby og Broome en smuttur på ca. 1000 km.

Men der findes også en kortere vej mellem Kununurra og Broome nemlig Gibb River Road, en 700 km lang grusvej, som går tværs igennem Kimberley.

Gibb River Road er en spændende udfordring for den eventyrlystne turist, her kan man opleve den barske vilde

natur. Trafikken på vejen er til at overse, man møder maksimalt fra 30 til 50 bilister om dagen. Og på Gibb River Road hilser man med håndbevægelse hver gang man møder en bilist.

Vejen føles mange steder som et overdimensioneret vaskebræt, bilen ryster og larmen og der står en kæmpe støvsky bagefter en. Kunsten er at finde den rigtige hastighed, for langsomt vil du føle hver eneste ujævnhed, sætter du farten op så du kun kører på toppene af ujævnhederne går det nogenlunde, men den manglende kontakt med hele vejbanen kan være farlig ved opbremsninger og andre situationer.


Gibb River Road krydses af mange mindre og større floder og vandløb, men der er kun 1 bro på hele den lange strækning, så man er nødt til at krydse floderne ved “vadesteder” men i den tørre tid er det ikke noget problem.

Da vi besøgte Australien i 2004 var et af målene at køre på “Gibb River Road” og derfor havde vi lejet en speciel 4wh. campervan med snorkel og kraftige dæk. Ved ankomsten  til Kununurra, den sidste by før Gibb River Road, gjorde vi os klar til turen.

Vi købte  proviant til 10 dage, fyldte vanddunkene op, ogkom 180 liter diselolie  på “traktoren”



Det var med en vis spænding vi kørte ind

på Gibb River Road: Hvad nu og hvis…  ? men det blev hurtigt “rystet” bort.

I løbet af formiddagen krydsede vi flere næsten udtørrede

flodlejer uden problemer Den første større flod vi skulle over var Pentacost River ca. 40 til 50 meter bred, og endnu en gang: Hvad nu hvis…? Ja, der kunne ligge en stor sten, der kunne være et hul hvor hjulet satte sig fast i osv.

Så overvejede jeg at vade over floden for at sondere terrænet, men det opgav jeg for der kunne være saltvands krokodiller.

Vi kørte igennem floden uden at få våde fødder takket være vores “højbenede” køretøj.

Terrænet var typisk australsk Savanneskov med spredte krogede bredkronede træer og buske på en græsdækket bund. Enkelte af træerne havde blomster og andre frugter (som smagte forfærdeligt.)  Andre steder var der store åbne strækninger med græs, i op til 2 meters højde. Når dette græs visner i slutningen af tørtiden udgør det en stor fare

for skovbrande.

Efter vor “floddåb” fortsatte vi ud ad Gibb River Road et par timer. Vi havde planlagt at campere på Ellenbrae Station ca 15 km nordpå ad en jordvej, som på visse strækninger var meget sandet. Jeg kom dog igennem uden at skulle koble 4 hjultrækket til.



Det var en noget speciel campingsplads. Der var en stor bygning med bliktag, væggene var muret halvvejs op af store sten og og flade klippestykker og gulvet var ligeledes flade klippestykker.

Midt inde i bygningen var der et brændefyr  som man kunne tænde op og få varmt mand til bruser og badekar. Der var en grill som bestod af en gammel olietønde skåret igennem på langs. Der var hvad der skulle være, men det var yderst primitivt og på en måde charmerende.

Døren ind til toilettet M/K var ikke nogen dør, men et plastikforhæng og når plastikken var trukket for var toilettet optaget, holderen til papiret var en gammel gearstang fra en traktor,.

Badekarret var afskærmet med en tynd væg ind mod fællesrummet, men ud mod skoven var der frit udsyn til den vilde natur med papegøjer og kænguruer. Fantastisk!

Det var noget uvant for os fra det høje nord med de lang lyse aftener at komme til troperne og opleve at dagen forvandles til nat i løbet af en halv time. Allerede klokken 18 blev det mørkt, og da der ikke er lys fra gadelamper huse biler m.m. bliver natten  bare kulsort, men til gengæld er der en smuk stjernehimmel.

Det blev en kold nat så vi fik brug for ekstra tæpper.


Næste dag tilbage til Gibb River Road og videre mod vest, vi havde planlagt at campere på Elizabeth station  ca. 100 kms kørsel det lyder ikke af ret meget, men mange steder kunne man ikke køre mere end 30 til 40 km i timen.

Vi nåede frem til Elizabeth Station i god hvor vi tilmeldte os for i nat. Det var planen at vi næste dag skulle køre nogle km længere nord på til nogle vandfald, men det blev vi frarådet på grund at vejen ikke var reetableret efter sidste regntid. I stedet gik vi en lang tur ind i bushen. hvor vi så kænguruer, papegøjer og farverige fugle i alle størrelser. Inden vi gik fik vi at vide at vi skulle huske at melde tilbagekomst.


Efter Elizabeth Station gik turen videre mod Bell Gorge, men vi havde ikke kørt ret langt førend vi måtte stoppe. Midt på vejen stod der 3 store tyre, de så ikke ud til at ville flytte sig godvilligt. Jeg dyttede ad dem, men det hjalp ikke. Der skulle selvfølgelig tages billeder af situationen. Med apparatet i hånden åbnede jeg rask døren og steg ud - og tyrene forsvandt ind i bushen. Om det var døren, som knirkede eller det var synet af mig vides ikke.

Det var planen at vi ville tage en afstikker op til Barnett Gorge, men vi nåede kun et par km da vejen var ganske forfærdenlig, den var fyldt med store huller  og dybe hjulspor, så nogen gange kunne vi gå hurtigere end køre.

Vi fik bekræftet teorien om at holde rigtigt på rattet i stærkt ujævnt terræn. Man skal holde om rattet uden tommelfingerene lukker, på den måde undgår man at tommelen bliver bøjet bagover - hvis man f.eks kører over en stor sten og forhjulet ryger ned med et ryk. Det vil få rattet til at give en kraftig drejning - og hvis så tommelen er på den forkerte side af rategeren så gør det AV!

Vi tog den lille afstikker som en oplevelse i terrænkørsel og så tilbage til “vaskebrættet”.

Næste stop var Galvan Gorge hvor en god sti førte os op til en lille sø med et smukt vandfald, og da søen ikke havde forbindelse til floder kunne der ikke være krokodiller, så jeg hoppede i det dejlige kølige vand.


Videre på Gibb River Road til en campingsplads Silent Grove ca 25 km før på Bells Gorge, her fandt vi ud af at der 12 km før Bells Grove var en mindre campingplads

med 10 ekstra gode pladser med borde og bænke, og langt til naboen og bålplads . For at få en af disse pladser skulle man henvende sig på kontoret kl. 7 om morgenen, - vi fik en plads.

Bell Gorge var et af højdepunkterne på turen. Alene de 3 km op til vandfaldene var

spektakulære. Den frodige natur vekslede med vandløb små vandfald og fantastiske

klippeformationer og træer og buske. For at komme til selve faldene måtte vi vade over en flod - - det var Alic ikke glad for, men vi kom over til de 6 dobbelte vandfald, en dejlig oplevelse. Her var der atter muligheder for at bade og vandet var rent og dejlig varmt.

Om aftenen sad vi ved lejrbålet og spiste, mens mørket hastigt sænkede sig, og kakaduerne afholdt deres sædvanlige aftenkoncert.

Næste dag fortsatte vi ud ad Gibb River Road i et par timer, hvorefter vi kørte op ad en sidevej mod Lennard Gorge, Efter et par km var der et stort skilt som forkyndte at vejen kun var for 4 wheels køretøjer. Vi fortsatte langsomt og sikkert de næste 4 - 5 km, men da vejen blev værre og værre og da det tilsidst var hurtigere at gå end at køre valgte vi at parkere og gå de sidste par km. Fluerne var ret agresive og Alic brugte hele tiden The Aussie Wave.Vi kom op og udsigten var storslået


Tilbage til Gibb River Road, som nu nærmest følte behagelig at køre på, og videre mod Windjana Gorge. Indtil nu havde vi kørt over adskillige floder og mindre vandløb, så vi fik os en overraskelse ved Bull Frog Hole: Vi kørte over den eneste bro på hele Gibb River Road!

Få km efter denne bro forlod vi Gibb River Road og kørte sydpå mod Windjana Gorge.

Efter at have slået camp gik vi ned til en nærliggende flod og her så vi flere ferskvands krokodiller. De er relative ufarlige, hvorimod saltvands krokodillen er livsfarlig.

Tilbage til campen hvor vi stiftede bekendtskab med den australske Bower Bird. Det er en af de fugle som samler på farverige ting f.eks hvide sneglehuse, muslingsskaller små hvide knogler, men det kan også være kulørte plastting og lignende. Alle disse ting bliver lagt i en cirkel omkring dens “hytte”. Hytten er ca 30 cm høj og er bygget


op af små lodret stående grene, som sirligt er flettet sammen.

Når den så har fået bygget sig en hytte, prøver den at lokke en mage til.

Det sker med mærkelige skræppende lyde og hurtige bevægelser, mens  den farer  rundt om hytten med en pind i næbbet, alt imens hunnen sidder i nærheden og ser skeptisk på.




Næste dag drog vi videre til Tunnel Creek parken.

Vi havde læst om at man kunne gå igennem en 750 meter lang underjordisk flod. Det lød rigtig spændende. Efter at vi havde fået os indrettet på campingspladsen, forberedte vi os til tunnelturen

Alt som ikke kunne tåle vand blev efterladt i bilen. vi tog  tøj på som faktisk skulle vaskes, på fødderne havde vi solide støvler. Sidst men ikke mindst en kraftig stavlygte.

Vi kom ned til floden hvor jeg havde forventet at der ville være opslagstavler eller vejviser, men nej: “This is the mans world”

Der var en flod en bjergside og et hul i bjerget, hvor vandet forsvandt. O K vi tændte lygten og gik ned i floden og ind i bjerget. Vi havde ikke gået ret langt før end det blev temmeligt mørkt, samtidig med at vandet blev dybere for hvert skridt vi tog. Og da Alic stod i vand til midt på brystet, vendte vi om og gik tilbage. Her mødte vi nogle Australiere: “Jamen I skal jo bare gå i venstre side”. Det gjorde vi så og nu var vandstanden kun fra 30 til 50 cm dyb.

Det var uhyggeligt mørkt og lyset fra vores kraftige stavlygte blev nærmest ædt af mørket. Halvvejs inde i tunnellen var der  en åbning i “loftet”hvor lyset strømmede ned til os. Vi overvejede om vi skulle vende om, men nej, vi ville aldrig kunne tilgive os selv. Så vi famlede os hele vejen igennem tunnellen og tilbage igen. (Billedet nederst viser hullet i loftet.)

Det var rart at komme tilbage til lejren og få et bad og tørt tøj.

Næste dag fortsatte vi sydover, der var nu ca. 70 km til den asfalterede highway no 1.

Naturen skiftede fra savanneskov til klippeområder og store skovfrie arealer med vildt græs og løsgående kvæg. Der må have været nogle store kvægfarme i området, som h


avde etableret de mange markveje, men glemt at sætte vejvisere op.

Vi fandt dog frem til den dejlige landevej og nød de næste 50 km til Fitzroy Crossing. hvor vi tog ind på  Fitzroy River Lodge et flot hotel med en rigtig god campingsplads.

Om aftenen havde hotellet arrangeret en “beafnight” på den udendørs terrasse, hvor vi  fejrede vor Gibb River Road eventyr med et dejligt måltid med vin for næsten ingen penge.


Gibb River Road var en af de spændende oplevelser på vor 6 ugers Australien tur.



Kære læser!

Mange af jer har sikkert været i Australien og har besøgt Ayers Rock, Sidney, Cairns, Fraser Island og Sydkysten og de er alle fantastiske oplevelser.

Men i turistreklamerne er det sjældent at du læser noget om Kimberley,  Gibb River Road eller den 500 km nordgående Kalumburu Road, som drejer fra midtvejs fra på Gibb River Road og årsagen til dette skal nok findes i at området slet ikke er gearet til turister.

Kimberley er et af de sidste store vilde områder i verden hvor du ikke behøver at  frygte overfald, lommetyve eller lignende.

Det er en udfordring hvor de fleste med et rimeligt helbred kan være med. Alic og jeg var henholdsvis 69 og 74 år og det rykker stadig i mig for at komme tilbage.

Flere af jer har sikkert prøvet at stå og filme ved “De 12 Apostle” på Sydkysten og få uønsket tale på 7 forskellige sprog med på videoen.

Det sker ikke i Kimberley!

Jeg kan varmt anbefale at besøge Kimberley, men man skal forberede sig grundigt.

Vælge den rigtige årstid, vælge det rigtige køretøj og udrustning. Vi var  der i juni måned hvor vandstanden i floderne var lav og temperaturen var passende.

Gibb River Road kan befærdes med an almindelig bil, men jeg vil stærkt anbefale at bruge en 4wheel  campervan med ekstra kraftige dæk.

Lejer man en sådan skal man sikre sig skriftlig tilladelse fra udlejeren til at køre på vejene i Kimberley. Man skal ikke regne med at kunne bruge sin mobiltelefon her, men på nogle stations er der telefoner med satellit forbindelser, så man kan komme i forbindelse med omverden. I nogle campervans kommer der en nødkalds sender med.

Når den bliver aktiviseret vil den sende signaler til hele Australien og redningsfolk vil kunne pejle sig frem til de nødstedte. Hvis man hører til dem som godt kan lide at vandre lidt omkring vil jeg anbefale at med bringe 2 stk GPS. Samme sikkerhed som at køre rundt med et reservehjul i bilen derhjemme.

God tur

Gunnar Hønborg


  Se videoen:    http://youtu.be/Nzo7DU1dR2g

  Tilbage til forsiden 

  Tilbage til Rejser   

  Tilbage til register