På jagt efter ædelstene i Australien.
























Vi købte "Old Faitful" i Sidney, kørte 17.000 km og solgte den igen i Sidney


Da vi for nogle år siden rejste rundt i Australien, besøgte vi flere områder med muligheder for at finde ædelstene og et af de spændende steder var Gemtree Caravan Camping som ligger ca. 140 km nordøst for Alice Springs.


Fra dagbogen:

Efter at vi havde været i Alice Springs og omegn i et par dage fortsatte vi til Gemtree. De første 70 km kørte vi nordpå ad hovedvejen Stuart Highway, som er den gennemgående nord-syd hovedvej, en god vej med en begrænset mængde trafik.

Derefter drejede vi mod øst ad  Plenty Highway. Når man ser navnet kan man godt få et indtryk af at dette må være en supervej, men det var langtfra tilfældet. Det var en ensporsvej som kun var asfalteret midt på, lige bredt nok til at en lastvogn.

Til gengæld var der næsten ingen trafik, og her hilser man med håndbevægelse, når (hvis) man møder en modkørende.

Gemtree Caravan Camping er en moderne campingsplads, som ligger på et øde kæmpeområde med spredte kratskove milevidt fra nærmeste nabo.

Da vi tilmeldte os på kontoret blev vi spurgt om vi ville campere in the bush eller på den på regulære plads.

Vi valgte bushcamping og en hjælper på en lille motorcykel viste os ud til en af de mange primitive pladser rundt om i området. Vi fandt en dejlig plads med bord/bænke, bålplads og brændsel og med mindst ½ km  til nærmeste nabo. Det var rigtig hyggeligt, ingen motorstøj, ingen larm de eneste lyde var fuglenes sang.

Om aftenen tændte vi bål, nød vor aftensmad og sov ude under den åbne fantastiske australske stjernehimmel.

Næste dag tog vi ud til minerne, nu startede ædelstens eventyret.

Gemtree arrangerer stenture hver dag fra morgenstunden. Man betaler et beløb som giver ret til at lede efter ædelstene på deres områder, samt lån af redskaber og vanddunke. Hver deltager transporterer selv sine redskaber og 20 liter vand ud til mineområdet. Antallet af biler som kan deltager i en sådan tag along tour er omkring 5 - 6, så man gør klogt i at reserve plads i forvejen.

Vi havde tilmeldt os til en tur og ved 9 tiden var vi sammen med 5 biler på vej ud til mineområdet.

Landskabet var meget tørt med åbne områder og enkelte træer, ind imellem var der småskove med krogede træer. En gang imellem kunne vi se en emu langt ude i horisonten.

Turen ud til minefeltet var på omkring 10 til 15 km ad elendige veje, som nogen gange kun er et par hjulspor. Da vi så endeligt kom frem fik vi lidt orientering om de geologiske forhold og om hvordan vi skulle arbejde.



Zirkonerne ligger i det øverste jordlag ned til 1 meters dybde, og det er faktisk hårdt arbejde at være miner her.

Jorden er så hård, at den skal løsnes med hakke, og derefter skovles op i en stor sigte (ca 50 cm i diameter). Denne sigte er anbragt i en holder 1,5 meter over jorden.

Når sigten er fyldt op med jord rystes den kraftigt frem og tilbage indtil al den løse jord er sigtet bort og der kun er sten tilbage.

Så gar man til en vandbalje, hvor man har hældt de 20 liter vand i, og her vaskes stenene rene.

Når dette er er sket



Vi knoklede løs med hakke, skovl og spade og efterhånden fik vi da også en lille håndfuld zirkoner, men der var kun et par stykker som var gode nok til facetslibning.

Vi besøgte Gemtree i begyndelsen af november, som er forårstid hernede, og det er den helt rigtige årstid for besøg i den indre del af Australien.



Dagtemperaturen ligger fra  22 til 25 grader og solskin det meste af tiden. Til gengæld kan nattemperaturen let komme ned på 4 - 5 minusgrader.



Der blev arbejdet hårdt i de forskellige grupper, alle var besat af en slags "guldgraver feber"

Resultaterne af indsatsen dukkede op lidt efter lidt, der blev fundet en halv snes rigtig gode zirkoner af facetkvalitet.

Det hårde arbejde, tempoet og solen gjorde at de fleste var kørt trætte ved 14 tiden og ved 15 tiden kørte vi tilbage til Gemtree. Her kunne deltagerne få deres fund vurderet af stedets facetsliber.

Vand herude i halvørkenen er en mangelvare, der findes ikke bække og søer og åer som vi er vant til, og muligheden for at grave en brønd findes heller ikke.

Grundvandet ligger meget dybt og det er en kostbar affære at foretage en boring.

Når de så endeligt når ned til grundvandet viser det sig at det ofte er ubrugeligt som drikkevand.

Derfor opsamler australierne regnvandet i specielle regnvandstanke og i mange områder er de selvforsynede med drikkevand.

Borevandet er et supplement til vandforsyningen.

Det var dejligt at komme tilbage til lejren og få skyllet det røde støv af (med borevand). Gæsterne sørger selv at fyre op i "Donkey" hot water boileren, der skulle kun nogle få stykker brænde på fyret for at få varmt vand.

Efter et godt måltid mad deltog vi i et "outback boldspil" hvor bolden bestod af Camel melons.

Vi blev delt op i 2 hold og så gjaldt det om at skyde modstanderens bold (melon) så langt væk som muligt. Disse meloner ligner til forveksling de meloner vi kan købe i Danmark, men de smager hæsligt.

De blev indført fra Afganistan for over 100 år siden og blev brugt til kamelfoder.

Da det ud på aftenen begyndte det at blive lidt køligt, samledes folk rundt om bålet for at holde  på varmen, problemet var bare, at hvis man havde det dejligt varmt på forsiden, frøs man på bagsiden.

Personalet havde bagt brød i den varme aske. Dvs. at dejen blev lagt i blikbeholdere og begravet i asken. Det smagte dejligt, og da mange af gæsterne var folk, som var på fossicking var der lidt af en Klondyke stemning.


Næste dag havde vi tilmeldt os for 2 dage, og fik lov til at campere ude i området. Så denne gang drog vi afsted med 80 liter vand, værktøj, proviant og godt humør.

Vi hængte i lige fra starten, og med 1 dags erfaring var vi jo "old" miners, men det var nok mere heldet end erfaringen, som gjorde at vi ved middagstid fandt en zirkon på størrelse med en stor hasselnød.

Det må åbenbart have været dagens ration for vi fandt ikke flere. Vi fyldte vore vandbaljer op  så vi var klar til en tidlig start næste morgen.

Da det ikke var tilladt at campere på selve mineområdet kørte vi 4 - 5 km bort, fandt et område hvor der var andre campister i nærheden.

Efter at vi havde fået slået lejr fik vi besøg af vor nabo, som advarede os imod dingoerne, vi måtte ikke lade noget ligge ude, da dingoerne havde for vane at ødelægge alt hvad de kunne komme afsted med.

Det blev en kold nat og næste morgen var der is på bilens vinduer.

Vi havde planlagt at starte miningen fra morgenstunden og var allerede fremme ved minen ved 8 tiden.

Men ak og ve der var nogen som havde stjålet alt vores vand. Vi havde 3 baljer med mindst 50 liter vand og nu var det pist væk. Det var lidt af et mysterium, men så opdagede jeg pludselig fodspor fra nogle kreaturer. En flok tørstige køer var kommet forbi og hvem siger nej til fri drinks?

Tilbage til Gemtree, hvor de først så måbende på os og så grinede da de hørte historien. Retur til til minerne og da vi så endelig kom i gang havde andre deltagere været i sving i over 1 time.

Trods den lidt komiske start havde vi en god dag.

Vi fik besøg af Erwin, en Svejtser, som vi havde mødt i Alice Springs. Han tilbragte den halve tid om året i Australien, hvor han arbejdede som naturfotograf og i sin safirmine i nærheden af Emerald. Han kom lige fra et område 10 - 15 km længere mod øst, hvor han bl.a. havde fundet en stor flot zirkon i en smuk rødlilla farve.

Han fortalte også hvordan ham og hans kone var blevet fanget af regnvejr i dette område nogle år tidligere. De havde til alt held camperet på en bakketop, da området blev  udsat for et  gigantisk skybrud og de pludselig befandt sig fanget på en ø i 2 dage.

Det er ikke uden grund at man fraråder at campere i udtørrede flodlejer eller i lavninger, vejret i Australien opfører sig til tider noget uberegneligt.

Efter nogle spændende dage i Gemtree fortsatte vi vor journey mod nye oplevelser


Ps: Efter hjemkomsten til Danmark sleb jeg den bedste af zirkonerne og med denne sten og en lille guldklump vi havde købt af en guld
graver fik jeg en guldsmed til at lave et smykke til Alic.




Tilbage til forside 


Tilbage til Ædelstene


Tilbage til register