Raiseren går fra!

Tekst og billeder af

Gunnar Hønborg.
Copyright © 2011
Kopiering tilladt til privat brug.


Igennem årene har jeg set og også oplevet at raiseren på en bue går fra i limningen, der hvor raiser og bug mødes. I de fleste tilfælde vil man være tilbøjelig til at skyde skylden på dårlig limning, og nogen gange vil det også være korrekt.

Men andre faktorer kan spiller ind: Det være sig udformningen af raiseren, lang eller kort, om der er lighed af hårdheden i træet i raiseren og bugtræet, hvilken type lim der er brugt, har raiser og buetræ været korrekt tilpasset og tandet?


Men man må ikke glemme at selv med den bedste limning vil raiseren blive udsat for kræfter hver gang buen spændes.

Når buen er spændes vil komprimeringen være størst i den midterste del af de arbejdende områder af buestaven.

Bevæger man sig så 15 - 20 cm op og ned fra den midterste del af det arbejdende område, vil trykket (komprimeringen) forplante sig til områder med mindre komprimering og det vil skabe et opad og nedadgående tryk i bugen.

De tryk som forplanter sig mod nockenderne er uden betydning for raiseren, men de tryk som går mod raiseren kan godt give problemer, hvis bindingen mellem buetræ og raiser ikke er stærk nok.

Her kan lighed mellem bugtræ og raiser spille ind, er bugtræet af taks og raiseren Ipe kan forskellen i hårdheden være årsag til at træsorterne ikke følges ad og raiseren går fra.









































            Øverst venstre -  Standard dyveler                          Øverst højre - Integreret” raiser

            Midten venstre - Start og stop klodser                    Midten  højre - Fræsningen

            Nerderst - Limning                                                  Nederst højre -  Limning   



Billede 1 For at undgå dette problem har vi i flere år fastgjort raiseren med 3 til 4 stk  5 m/m dyvler i hver ende af raiseren, det har vi haft gode resultater med.

Men det er ikke alle som synes om denne løsning, og derfor har jeg eksperimenteret med en “integreret” raiser eller måske mere korrekt en raiser med not og feder.


På billede 2 ses det første forsøg. Det forløb dog ikke helt efter planen. Som det kan ses går der midterste del af raiseren lidt længere end de 2 yderste sider.

Årsagen til dette skyldes hovedsageligt at buen blev langt kraftigere end planlagt og grunden til dette er at bugen var lavet af en meget hård og for mig ukendt brasiliansk træsort. - Yes, I know that the road to h… is paved with excuses!


De næste billede 3 viser lidt af fremgangsmetoden.

Først passer jeg de 2 bueben sammer, derefter spændes de op i høvlbænken og her er det vigtigt at samlingen passer samtidig med at buestavene ligger i lige linie og parallelt til høvlbænken.

Mærk længden af din raiser op på buestaven. Der skal fastspændes en start- og stopklods på buestaven. Det er vigtigt at der kun fræses 1 gang fra start til stop og at der fræses i fuld dybde (ca. 8 m/m). Et 10 m/m bor vil være en passende tykkelse.


På billede 4 ses hvordan fræserens land kører på høvlbænkens kant.

Det anbefales at begge rundinger i udfræsningen hugges i vinkel med et stemmejern. Det er yderst vigtigt at raiserstykket passer 100% i længden!



Billede 5: Buestaven løsnes og smøres lim på buestavens ender, midterstykket sættes i og der spændes igen, sørg for at midterstykket er i vinkel med buestaven.                              


På billede 6 ses hvorledes de to yderste raiserstykker  spændes. 

                                   

.                     

                                                                                     

                                                                                















Tilbage til forside 

Tilbage til Bueskydning 

Tilbage til register