Restaurering af en spisestue.


Gamle møbler kan være meget spændende, og da jeg for nogle år siden så en gammel egetræsstol med udskæringer fra omkring år 1900 på et kræmmermarked, faldt jeg for fristelsen og købte den.

Stolen havde oprindelig været lavet med  fransk flettet sæde, og da det var gået i stykker blev sædet udskiftet med et krydsfiners sæde, som blev forsynet med noget sadelmagerfyld og voksdug.

Fransk flettede rørsæder har været brugt i flere hundrede år rundt om i Europa,


men blev først populært i Danmark i perioden 1870 og frem til århundredskiftet.


Stolen var stadig i god stand og der er ingen tvivl om at den har været  dyr i sin tid, og at den har stået i et bedre stillet hjem.

Jeg prøvede at finde ud af hvilken stilart den hørte til, men tilsyneladende er det en “lidt af hvert” stil.

Den er fremstillet i et århundrede hvor udviklingen gik stærkt. Dønningerne fra Napoleonskrigene satte sine spor i kultur, religion, politik, nationalisme, stilarter m.m.

Nye strømninger kom til at præge landet: Guldalder, Biedemeier, nyklassicismen og det er ikke uden grund at nogle har kaldt det for stilforvirringens århundrede.


Så fik jeg den ide, at jeg ville lave en spisestue med 8 forskellige egetræs stole. Det tog mig ca. 2 år for at finde de rigtige stole, de skulle være forskellige, men samtidig skulle de også matche hinanden.

Jeg vil tro at den gennemsnitlige alder af stolene har været omkring de godt 100 år, og det kunne også ses, nogle var meget løse i tapperne, andre havde fået slag og skrammer.

Alle stolene blev afsyret på nær to, som var i en usædvanlig god stand.


Inden gamle møbler sendes til afsyring, skal man være klar over at afsyringen i nogle tilfælde gør mere skade end gavn. Selve afsyringen foregår ved at man sænker stol eller møbel ned i et stort kar med afsyringsvædske. Denne væske er så kraftig at den ikke alene opløser lakken, men også den gammeldags snedkerlim, så man risikerer at få en stol tilbage i flere dele!

Det sker som regel hvis samlingerne er lidt løse så syren kan trænge ind til tapperne. De stole, som før afsyringen var lidt løse i tapperne var nu faste, men det skyldtes at syren havde fået træet til at udvide sig. 

Derfor blev alle samlinger afprøvet og var der den mindste smule slør blev samlingen skilt ad.

Efter afsyringen lod jeg stolene tørre i ca. 6 uger, hvorefter hver enkelt stol blev repareret.

Problemet med de løse tapper blev løst med at lime en tynd finer på tappen. Det kan anbefales at bruge en nøddetræs finer hvis tykkelse normalt er på 7/10 mm. hvorimod de fleste andre finertyper er på 1 mm. Den finerede tap skal tilpasses så den passer stramt i langshullet.

Flere af stolesæderne var i så dårlig stand at jeg måtte udskifte træet i nogle af dem.



Samtlige sæder var oprindeligt lavet med fransk rørfletning, men nu blev der fræset en 4 mm dyb fals til et krydsfinersæde. Som ekstra forstærkning limede og skruede jeg træhjørner under stolesædet.

Se billede.

Efter at stolene var repareret på forskellig vis blev de pudset og derefter “vandet ud”. Dvs at stolen fugtes med en gang kogt vand for at træets fibre kan rejse sig. Til slut blev de  finpudset med sandpapir korn 150 -180 med let hånd, og var nu klar til bejdsning

Jeg havde besluttet at stolene skulle have samme egetræs bejdse som var standard for 100 år siden.

Men det viste sig at enkelte af stolene var mørkere i træet end de øvrige, så for at få samme farve måtte jeg fortynde bejdsen med op til 50% vand.

Derefter fik stolene en gang shellak og blev slebet af for så at blive sprøjtelakeret med cellulose lak på et nærliggende møbelværksted.

En lille uges tid efter lakeringen blev stolene matslebet med ståluld no 00 tilsat konsistensfedt. En klump fedt på størrelse med en lille valnød til en håndfuld ståluld.

Sæderne blev monteret med krydsfinersæde og sendt til sadelmager for påmontering af skumgummi og lædersæde. Der blev boret 4 stk 10 mm huller i sædet til ventilation for skumgummien.


Nu manglede jeg kun spisebordet, der også skulle være af egetræ og fra samme periode som stolene. Det skulle være med engelsk udtræk, drejede kugleben, en sarg med de karakteristiske udskårne “fingerriller”.

Efter lang tids søgen fandt jeg bordet, udtræk og understel var i god stand, men pladen havde set sine bedste dage, så jeg fik det til en rimelig pris.

Det viste sig at når bordet blev trukket helt ud, var der god plads til 12 stole. På det tidspunkt havde jeg kun 8 stole, så jeg fik travlt med at finde 4 ekstra.

Bordet var oprindeligt beregnet til 6 personer, men det ændrede jeg til 8 personer ved at trække det ud og sætte en 70 cm plade i.


Men for helhedens skyld måtte jeg også lave en 70 cm sarg som blev monteret på tillægspladen.

Desuden blev det nødvendigt at indsætte en aftagelig “rygrad” en 4x7  cm træstang under bordpladen (markeret med”ned”) for at afstive bordet for den større afstand mellem benene.

Når bordet blev trukket ud til


12 personer blev der sat et støtteben i centeret af bordet. Se billede.

Da pladen var i elendig stand besluttede jeg at lave en ny bordplade på 100 cm i stedet for den gamle på 88 cm

Den bredere bordplade var et kompromis om en bredde på ca. 112 cm og et acceptabelt forhold mellen plade og understel.


I tidernes morgen havde bordbenene været forsynet med små hjul, de var forlængst fjernet, men det  betød at bordet var 4 cm for lavt, så derfor limede og dyvelede jeg nogle forlænger klodser på benene.

Bordbenene var af den type som kunne skrues af, så klodserne blev drejet af samtidig med at benene blev pudset på drejebænken.

Det var ikke nødvendigt at afsyre bordet, da pladen var ny, benene blev pudset på drejebænk og fremstod som nye igen og sargen var i god stand.

Det var et spændende projekt, fra impuls købet af en gammel stol og til møblerne  stod i stuen tog det ca 3 år.

Selvom det meste var genbrug var der alligevel mange omkostninger: Afsyring, træ til bordplade, lakering og læder til stolesæderne og sadelmager m.m. i alt ca. 10.000 kr.

Til gengæld fik vi en hel speciel 12 personers spisestue, og hvor ville det have været skønt hvis stolene kunne fortælle hvad de havde oplevet: Fester, bryllupper, begravelser, intriger, sorger og glæder igennem 100 år.


Tilbage til forside  


Tilbage til register 

Tilbage til Træværksted