Snittebænkens historie.


Går man blot 100 år tilbage i tiden stod der en snittebænk i hvert huggehus på landet og på mange af gårdene var der yderligere en høvlbænk. Snittebænken var et nødvendigt brugsredskab for bonden, den blev brugt til forarbejdning og reparation af almindelige redskaber som f.eks. skovleskafter, høstriver samt almindelig husflidssløjd.


Indenfor håndværket var det navnligt træskomagere og karetmagere, som anvendte snittebænken. Der var her tale om 2 forskellige typer: Træskomagerens snittebænk med modhold som kunne fastholde træskoen under bearbejdningen, og Karetmageren som brugte en snittebænk uden modhold, når han bl.a. lavede eger til vognhjulet og til dette brug havde han ikke brug for et modhold.


Snittebænken har sansynligvis været brugt af forskellige faggrupper gennem tiderne, når man skulle fastholde et emne for at  bearbejde det.

Hvornår man begyndte at bruge snittebænken vides ikke, men den har sansynligvis været brugt i flere tusind år.

Jeg har søgt højt og lavt for at finde oplysninger om snittebænkens historie, men der findes åbenbart ikke nogle beskrivelser, tegninger eller andet som kunne kaste lys over dette. Det ældste spor jeg har fundet er en tegning af et arbejdsbord “snittebænk” fra omkring år 1500.

Tager vi nu drejebænken så ved vi at den har været brugt i 2 til 3  tusinde år og sansynligvis længere tilbage i tiden, og det vil være rimeligt at antage at snittebænken er lige så gammel.

Det vil også være ret logisk at antage at de første snittebænke fremkom efter man fik værktøj i bronze og jern.

I starten har man sansynligvis brugt en træstamme hvor man kilede de træstykker fast der skulle bearbejdes med økse eller båndkniv. Over tiden har de første primitive “snittebænke” udviklet sig til den model, som brugtes for hundrede år siden.


Karetmagerens snittebænk








































Dette er karetmager typen.

Læg mærke til at de bagerste ben er drejelige, så uanset om gulvet er ujævnt eller ej vil den stå fast.


Bænken var i dårlig stand da jeg fandt den på en gammel bondegård. Køllen og benene var ormædt og delvis rådne. De blev udskiftet med nøjagtige kopier af de originale og for at få det antikke look gav jeg de nye ting en gang salmiakspiritus.

Når denne væske kommer i kontakt med egetræets garvesyre ændrer farven sig i løbet af minutter og får samme farve som snittebænken brugte  over 100 år for at opnå.









Her træskomagerens

snittebænk.











Denne bænk i egetræ er også rokkefri idet den kun har 3 ben.

Bænken var i usædvanlig god stand. Ingen øksehug i sædet.

Desværre er det således at mange af de gamle snittebænke har været misbrugt, idet at man har brugt dem som huggeblok og mange gange er sædet slemt massakreret.


Det lille billede til venstre for snittebænken er det modhold, som sad på bænken da jeg købte den.

Det er meget groft forarbejdet og er sikkert en erstatning for det oprindelige modhold, som kan være

blevet slidt op af kontakt med skarpe værktøjer.

På billedet kan man se i hundredevis af skære eller huggemærker af skarpt værktøj. Det fortæller lidt om arbejdsgangen, men det kunne være interessant at se hvordan det foregik.







Henvisning til lav din egen en snittebænk

Tilbage til forside  

Tilbage til register 

Tilbage til træværksted 


Forskellige videoer:


http://www.walkwithhymn.com/process.html


http://tallahasseemuseum.org/index.php?page=video-library-player&animal=tools


På denne adresse kan du se et væld af snittebænke (shaving horses):


http://www.google.dk/search?hl=da&cp=13&gs_id=1e&xhr=t&q=shaving+horse&bav=on.2,or.r_gc.r_pw.r_qf.&bpcl=38093640&biw=1663&bih=818&um=1&ie=UTF-8&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=wi&ei=xAiiUNGAE8nJsgahsYHgCg