Ziehklingehøvlen..



Når det drejer sig om buebygning så kommer den gamle sætning: "For lidt og for meget fordærver alting” til sin sande ret. Høvler du for lidt af bugen bliver den for hård at trække, høvler du for meget af bliver det til en slatten bue.

Så derfor ar det vigtigt at du har det  rigtige værktøj, og her kommer ziehklingen og ziehklingehøvlen ind som buemagerens bedste værktøjer.

De fleste buemagere starter med bugthøvlen når buens bugen skal grovformes.

Den er hurtig og effektiv - men somme tider lidt for “effektiv” det vil sige at høvljernet ikke skærer spånen 100% fri af træet og derved river underliggende træfibre op.


Disse oprifter kan godt være op til 0,5 m/m i dybden og hvis de forekommer i slutfasen af tilleringen, risikerer man at buen er blever for svag når disse oprifter bliver fjernet.


Det er dog ikke alle træsorter som er lige slemme til at give oprifter, men det er lidt pudsigt at to virkelige gode træsorter til buebygning, nemlig Taks og Osages Orange er nogle af de værste til at give oprifter.


Derfor starter den erfarne buemager med bugthøvlen til at grovforme bugen med, og når denne nærmer sig sin rigtige form fortsætter han med ziehklingehøvlen, som skraber spånerne af uden at lave oprifter.

Har man ikke en ziehklingehøvl kan man fortsætte tilleringen med ziehklinge, træfil eller fintandet rasp.

Men hvorfor er ziehklingehøvlen bedre end ziehklingen, når de stort set skraber på samme måde?

Forskellen ligger i at ziehklingen ikke har nogen sål til at give styring og derfor vil ziehklingen følge træets årer og skrabe i “bølger”. Man kan mindske disse bølger ved at holde ziehklingen i en vinkel på ca. 45〫i den retning man skraber.


På billederne ses 3 forskellige ziehklingehøvle:

Billede no 1 er den type ziehklingehøvl som snedkeren brugte førhen.

Billede no 2 er den ziehklingehøvl som jeg har produceret.

Billede no 3 er fremstillet af Dean Torges, som er en fremragende amerikansk

buebygger.



Fig. 1




 
  Fig.2





Fig. 3



Da jeg begyndte at bygge buer i halvfemserne var ziehklingehøvlen stort set et ukendt begreb for de fleste buemagere. Det kan undre en når selv “the old man” James Duff allerede i 1927 omtaler ziehklingehøvlen i sin bog “Bows and Arrows”


En forklaring til dette kan være at den originale snedker ziehklingehøvl var for klodset til buebygning. Den 70 m/m lange sål og formgivningen betød at den var bedst til plane lige flader.

En anden ulempe var at håndtagene var offset i forhold til høvlens skrabende æg, og til buebygning kunne det ind imellem give uheldige vibrationer.

En tredie forklaring kan være at mange buemagere aldrig havde hverken set eller hørt om ziehklingehøvlen!

Da jeg som møbelsnedker havde et godt kendskab til ziehklingehøvlens gode egenskaber, var det derfor kun et spørgsmål om at finde frem til en form som var velegnet til buebygning. og ud fra den tankegang “at sætte håndtag på en ziehklinge” kom jeg frem til modellen på fig. 2

Senere blev jeg klar over at jeg ikke var den eneste som eksperimenterede med ziehklingehøvle. Dean Torges USA og Clark Dennill, Cootenay BC Canada begge dygtige snedkere og buemagere havde fremstillet ziehklingehøvle af samme type.

Det er flere år siden jeg indstillede produktionen af ziehklingehøvle og har nuværende et lille restparti høvle tilbage, som jeg sælger for 300 kr pr. høvl + evnt. forsendelse.


Sådan sliber du ziehklingehøvlen.

Selve slibningen foregår på samme måde som slibningen af et almindeligt høvljern, men der er forskel på skråfasen. Ziehklingehøvlens skråfas skal være på ca. 45º.

Når jernet er slebet skarpt, skal æggen stryges et par gange med et ziehklingestål.






Tilbage til forside 


Tilbage til bueskydning 


Tilbage til Byg en bue 

Tilbage til register